Farver / Farvekollektioner
Til forsiden
SÅDAN. SIGMA




PPG logo
© Disclaimer

Farvekollektioner
Sigma tilbyder et omfattende udvalg af farvekollektioner, fordelt på farvevifter og farvekort. Kollektionerne giver dig mulighed for at vælge mellem mere end 3000 farver til mange forskellige produkter og områder. Se mere om hovedkollektionerne nedenfor eller udfyld bestillingsformularen ved at klikke her.

Sigma Colour System C21.1
Den første version af det 21. århundredes farvevifte. Viften er den mest komplette farekollektion til den professionelle bruger. Udgangspunktet for designet af Sigma Colour System C21.1 er de ønsker og krav, der stilles af professionelle malere, arkitekter og designere. Sigma Colour System C21.1 indeholder næsten 2000 farver, fordelt på 1750 NCS Edition 2 farver og 185 RAL farver, der som noget nyt er inkluderet i samme vifte.

Som yderligere nyhed er viften inddelt efter tone i NCS farvecirklens 40 farvegrupper. Det gør det meget lettere at søge, sammensætte og udvælge farver. Viften kommer i et kraftigt plastikomslag, der beskytter viften mod slag, stød og unødigt slid.

Inspirationskoncept
Kuffert med bog, mappe og A6 farveprøver. Indeholder seneste modefarver. Er det perfekte værktøj til farvesammensætning for professionelle farveeksperter og arkitekter.

Nordisk Lys
I
 tillæg til Sigma's hovedfarvekollektion, den store NCS/RAL farvevifte Sigma Colour System C21.1, har Sigma også udarbejdet en stor kollektion ved navn Nordisk Lys. Nordisk Lys er en serie af 4 farvevifter med hver 150 farver i meget lyse nuancer. De lyse farver er helt i tråd med tidens mode og den Skandinaviske indretningstrend. Med Nordisk Lys bliver det nu muligt at farvesætte hjem, kontorer m.v. i behagelige lyse toner af mange forskellige farver. Hver vifte er inddelt i grupper på 5 nuancer af den samme farve. Inddelingen skaber overblik og gør det lettere at sammensætte forskellige farver i den samme nuance på tværs af viften for at skabe harmoni i farvesammensætningen.

Sigmulto Metallic
Sigmulto Metallic vægmaling er en specialmaling med metallic finish. Til produktet hører et farvekort med 36 store prøver på standardfarverne for produktet. Metallicfarverne giver spændende muligheder for at opnå lysspil og refleksion, især på buede overflader. Der kan ligeledes opnåes spændende effekter ved at kombinere metallic farverne med almindelig mat vægmaling.

Sigmalife Farvekort
Sigmlife er en serie af transparente træbeskyttelser, typisk til brug på ædeltræsorter. Den meget fine finish og stærke beskyttelse kan opnås i mange spændende farver. Sigmalife farvekortet har påført farven på træ, så du ikke bare kan se farver, men også vurdere dens udseende på træet, hvor bla. åretegningen i samspil med farven har betydning for resultatets udseende.

Siloxan Farvevifte
Et udvalg af facadefarver til det uovertrufne facadeprodukt Siloxan. Kortet er lavet med respekt for produktets evne til at give et "kalket" udseende, så du kan danne dig det mest realistiske indtryk for du påbegynder din facadebehandling.

Smag for Farver
En kollektion af spændende interiørfarver. Kollektionen fås både som overskueligt farvekort og som handy farvevifte, hvor prøverne er store nok til at du kan danne dig et korrekt indtryk af farverne i forskellige belysninger.

By & Natur
En kollektion af såvel nye som klassiske farver til udvendig brug. Såvel facadefarver som farver til træbeskyttelse er repræsenteret og tager udgangspunkt i jordfarver, klassiske farver og egnsfarver, såsom Skagengul og Københavns byfarver. Kollektionen fås både som farvekort og farvevifte.

 

Et stort udvalg af farvekollektioner
Sigma Color System C21.1 - den ultimative farvevælger.
Inspirations koncept mappe
Nordisk Lys - et udvalg af lyse farver.
Sigmulto Metallic farvekort
Sigmalife farvekort
Smag for farver - indefarver
By & Natur - udefarver til træ og facade